Mine hverdage i Hanoi ligner meget hinanden.. Det samme gør dagene på Sao Mai, hver dag er skema lagt og stort set hver dag er det de samme ting, de skal igennem.
Jeg står op ved 7 tiden, cykler mod Sao mai 07.30, det tager mig ca. 25min at cykle, alt afhængigt af vejret og trafikken. Inden vi møder i klasserne, sidder vi gerne i caféen og spiser morgenmad sammen. Ved 08 tiden går vi ud i hver vores klasse, jeg sætter mig sammen med børnene og venter til alle er kommet. Inden klokken slår 09, har vi sunget goddag til alle børnene, først efter det kan dagen begynde.
Børnene har social skills som første lektion, her lærer børnene forskellige færdigheder og begreber, som gør det nemmere for dem at klare sig i det vietnamesiske samfund. Derefter står den på kommunikation, børnene lærer tallene, frugt, grønsager, køkkenting, sange, farver osv. Inden frokost har vi i dag frileg, det er som regel altid en eller anden form for motion der er sidste lektion. Mellen 10.30 – 11.00 er der frokost, efter fulgt af 3 timers lur. Jeg går til frokost og derefter får jeg mig også en lur. Klokken 14 er jeg tilbage i klassen, første lektion efter frokost er I can, her lærer børnene praktiske ting, som at tage sko, jakke og bukser på. Både på sig selv, men også på hinanden. Efter denne lektion er det tid til eftermiddages snack, den består for det meste af grød, da de børn jeg passer er 2-4 år. Efter snacken bliver der sunget farvel til hvert barn og børnene sidder derefter i en rundkreds og venter på at blive hentet.
Når jeg har fri fra Sao Mai går aftenen gerne sådan, at vi tager ud og spiser, gerne oppe ved Hoan Kiem søen, vi går lidt rundt deroppe og hygger os, hvorefter vi tager hjem og enten ser en film eller snakker med derhjemme fra.